Bispegods i Horns herred (Selsø) |
|
Borge i området: Selsø |
Hovedgårde: Selsø |
Roskilde bispestol ejede en del gods i Horns herred centreret om hovedgården i Selsø. Orø, som i dag hører til Holbæk kommune, blev først overført til Holbæk amt i 1933.
Sogn | Hovedgård | Byer | Gårde | Noter | Kirketiende | ||
Selsø | Selsø
|
Sønderby | 1 | Hovedgården var på 3 bol og 12 fæstere i 1370. |
Skibby, Ferslev, Kyndby, Krogstrup, Dråby, Gerlev, Skuldelev
|
||
Sønderby | 16 | ||||||
Østby | 13 | - | |||||
Vestby | 2 | - | |||||
Skibby | Manderup | 3 | - | ||||
Ferslev | Ferslev | 1 | - | ||||
Kunderslev | 1 | Forsvundet bebyggelse | |||||
Dråby
|
Dråby
|
1
|
Mette Andersdatter, enke efter Peder Thuesen af Havrebjerg, giver Jep Jensen Ravensberg tilladelse til at sælge gårdene her til bisp Oluf. I Handelen indgår også gods i Voldborg. | Brev D.16 | |||
1 |
Torben Venstermand har 1392 skødet godset her til bisp Peder. Skødningen omfatter også gods i Undløse. |
Brev Æ.6 |
|
||||
Skuldelev | Skuldelev | 2 | - | ||||
Krogstrup | Skøneby | 2 | Forsvundet bebyggelse. Delt mellem bisp og domkapitel | ||||
Gerlev | Landerslev | 1 | Erhvervet 1516 ved mageskifte med Antvorskov for gods i Slagelse herred. |
Selsø |
|||||
1288-1536 | Kirken hører under bispen. Den var oprindeligt en rundkirke. Selsø med hovedgården var et stort len under bispen. |
|
1288 | Kirken nævnes og overdrages dette år sammen med godset til domprovst Jens Grand på livstid. | |
1472-1480 | Ærkedegn Tetz Rosengård sidder på lenet. | ||||
1480-1482 | Anders Nielsen er bispens foged. | ||||
1482-1512 | Hans Schinkel (Tinhuus) er bispens foged. | ||||
1512-1525 | Sønnen Oluf Skinkel er bispens foged. | ||||
1536-1556 | Kronen overtager lenet. | 1525-1552 | Niels Vincentsen Lunge (død 1552) er bispens foged. Han forbliver i embedet, nu som lensmand, efter at kronen 1536 overtager lenet. Lenet var givet på livstid for ham, hustru og ét barn. I afgift skulle han/de årligt udrede 6 mark, 2 læster korn, 10 bolsvin, 10 får, 10 lam. | ||
|
1552-1553 | Niels Vincentsen Lunges søn Niels Lunge er lensmand. Han har lenet i pant for 2000 daler. | |||
1553-1556 | Herluf Skave er lensmand. Han må indløse pantet. | ||||
1556-1559 | Andreas von Barby overtager lenet ved, at kongen skøder godset til ham, og han opretter Selsø som stamhus. Kongen forbeholder sig forkøbsret. Det gods, der ikke er indeholdt i overdragelsen, bliver lagt til Holbæk . | ||||
1559 | Brodersønnen Hans von Barby overtager godset for en kort tid, men sælger snart til Corfitz Ulfeldt. Ved salget blev stamhuset ophævet. | ||||
1559-1563 | Corfitz Ulfeldt til Kogsbølle dør 1563. | ||||
1563-1593 | Broderen Jacob Ulfeldt overtager godset og bygger hovedbygningen. Under ham må Eskilsø være kommet under Selsø. | ||||
1593-1616 | Sønnen, rigsadmiral Mogens Ulfeldt, overtager gården og spærrer hustruen Anne Munk inde på slottet. | ||||
1616-1624 | De unge sønner Corfitz, Jacob og Christian Ulfeldt overtager Selsø. | ||||
1624-1645 | Ernst Nordmand (død 1645) køber Selsø og Eskilsø af brødrene (1638 med Eskilø 96 tdr. hartkorn). Normand døde 1643. Ved skiftet efter enken Ingeborg Arenfeldt, der døde 1645, tilfaldt godset en svigersøn. | ||||
1645-1554 | Det var Johan de Wittinghoff. Som efterfulgtes af en anden svigersøn. | ||||
1654-1669 | En anden datter af Ernst Normand, Kirstine Ernstsdatter Normand var gift med Joachim Frederik von Pentz. 1663 fik han godset udlagt for 11.000 rdl. Han mageskiftede 1669 Selsø og Astrup til Erik Krag. | ||||
1669-1682 | Erik Krag fik først skøde på handelen 1676. Han nedbrød gården Vente og landsbyen Vestby (6 gårde) og lagde dem under Selsø. Desuden erhvervede han Torpegård, som blev ladegård under Selsø. Han døde 1679. Hans enke Vibeke Rosenkrantz mageskiftede 1682 Selsø mod Stougard og Alstedgård. | ||||
1682-1720 | Ny
ejer var Berthe Skeel
(Selsø 84 tdr. hartkorn, Vestby 57 tdr. hartkorn og Vente 4 tdr. hartkorn) (Matr. 1688: 83 tdr.
hartkorn rned 316 tdr. land under plov). Birte Skeel oprettede Selsø
birk. Efter hendes død 1720 gik godserne til hendes brors
svigersøn. Landsbyen Vestby blev nedlagt efter 1669. |
||||
1720-1752 | Slægten von Plessen overtager gården, opretter et stamhus af Selsø og Lindholm og ejer stadig gårdene. Berthe Skeel broders svigersøn gehejmeråd Christian Ludvig von Plessen arvede ikke, men købte Selsø for 40.000 rdl. Selsø gik 1752 over til hans sønnesøn. | ||||
1752-1801 | Den elleveårige sønnesøn Christian Ludvig Scheel von Plessen arvede og fik 1753 oprettet stamhuset Selsø. Han gennemførte mange reformer på det hidtil dårlige gods. | ||||
1801-1819 | 1801 gik stamhuset (1807: 733 tdr. hartk.) over til sønnen Mogens Christiansen Scheel von Plessen (død 1819). | ||||
1819-1856 | Derefler kom godset til fætteren grev Magnus Joachim Scheel-PIessen, der 1829 oprettede Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods. | ||||
1856-1892 | Selsø tilfaldt hans yngste søn, senere overpræsident i Slesvig-Holsten Carl Theodor August greve Scheel-Plessen (død 1892). Ved Slesvigs afståelse 1864 blev han preussisk statsborger. | ||||
1892-1915 | Næste ejer blev sønnen Carl Gabriel Joachim Wilhelm Carlsen lensgreve Scheel-Plessen (død 1932), der 1922 af!øste stamhuset (140 ha afgaves til udstykning). | ||||
1915-1948 | Selsø tilfaldt hans yngre søn Magnus Carl August Wilhelm Otto Carlsen baron von Plessen af Scheel, ved hvis død 1948 det tilfaldt en brodersøn. | ||||
1948-1964 | Brodersønnen hed Victor Frederik Carl Carlsen baron von Plessen af Scheel. | ||||
1964-2004 | Næste ejer var forriges søster Marina Elisabeth Ursula Victorsdatter baronesse von Plessen af Scheel, som var gift med Johann-Achim von Malsen-Ponickau. Den Plessenske Selsø Fond (ejer af det ubeboede Selsøs hovedbygning) blev oprettet med museumsformål 1995. | ||||
2004- | Sønnen Johann-Philip Johansen baron von Malsen-Plessen overtager godset. | ||||
Niels Vincentsen betaler 1536 foruden 2 nætters gæsteri afgifter: | |||||
6½ læster rug | |||||
6½ læster byg | |||||
19 får og lam | |||||
10 galte |
Kirkernes bispetiender blev afregnet, som det fremgår her:
Herred | Sogn | Bispetiende hører under |
Horns | Skibby | Bispens Selsø len |
Ferslev | ||
Kyndby | ||
Krogstrup | ||
Dråby | ||
Gerlev | ||
Skuldelev |
I Hornsherred sker der tydeligt noget med befolkningstal, bosættelsesmønster og økonomi omkring pesten, Den sorte Død. Herredet var markant anderledes i forhold til før efter pesten 1350.
Det
giver sig udslag i, at bebyggelsen blev reduceret mellem Den sorte Død og 1400
fra 200 til 180 bol, altså med 10%. Mange gårde blev lagt øde, som man kaldte
det, når man ikke kunne finde en fæster til en gård. Størst var ødelægningen
i herredets indre dele, hvor dyrkningen holdt op, og man gik over til at bruge
arealerne som oldenområde for kvægdrift. I samme periode steg dog dyrkningsområdet
i større byer som Sønderby (Selsø), Skuldelev og Skibby, så der er
ikke kun tale om en befolkningsreduktion, men også om et ændret beboelsesmønster,
en folkeflytning. Gårdene i oldenområdet svarede frem over ikke længere kornlandgilde,
men smørlandgilde, og i det hele taget er landgilde i smør tegn på større
kvægdrift end normalt. I Horns herred sker overgangen fra korn til kvæg i
oldenområdet og på grænsen mellem Horns og Voldborg herreder omkring 1380
under Henning
Podebusk
og i oldenområdet under provst Christiern,
den senere Ribebisp. Ødelægningen er tydelig i områder uden adgang til havet.
Og selv her kan kirker (som Krogstrup)
ses udbygget. Det kan skyldes, at der et enkelt sted i kvægområdet skulle være
marked, og det har været ved Krogstrup. En tydelig følge af ødelægningen/omlægningerne
er, at landgilden reduceres. I Selsø sogn falder lejen fra 1370 til 1559 til
2/3, i oldenområdet endnu mere.